Gå til hovedindhold

Læs mere om Lysholt.

Lysholt indeholder almen vuggestue, almen børnehave, specialtilbud for børn i alderen 0-6 år og specialskole 0. klasse til 9. klassetrin. På Lysholt vægter vi mangfoldigheden. Vi ser betydningen af at børn og voksne møder hinanden og anerkender at man er god som dén man er. Vi er forskellige og kan have forskellige kulturelle baggrunde, forskellige synspunkter, forskellige udfordringer, men på mindst ét punkt er vi ens og det er glæden ved det fællesskab vi alle er en del af. For nogle børn fungerer det bedst at være i et mindre fællesskab det meste af tiden og kun kortvarigt være en del af det store fællesskab, men de er stadig en del af det samlede store fællesskab.

Børn sidder i en rundkreds

 

Lysholt er en kommunal institution og skole som åbnede i august 2023. 

Lysholt indeholder almen vuggestue og børnehave, special vuggestue og børnehave og skole fra 0-9. klassetrin for visiterede børn

Lysholts bygninger er bygget som et E, hvilket betyder at der er tre bygninger med forbindelsesgange imellem. Der er administration, personaleafdeling, køkken og den kommunale børneterapi i den midterste bygning.

Almen vuggestue 0-3 år i forbindelsesgangen til højre, almen børnehave 3-6 år i højre fløj, specialtilbud til børn i alderen 0-6 år i forbindelsesgangen til venstre og skoletilbud for visiterede børn 0-9. klassetrin i venstre fløj.

Mellem bygningerne er der indrettet gårdhaver som hver især er indhegnede. Udenom alle bygninger er der indrettet legeplads, som ligeledes er indhegnet. Nogle steder er legepladsen inddelt i mindre enheder og længst mod Grøddevej, er legepladsen i ét stort stykke med en blanding af bakker, frugttræer, græsarealer og grusstier som forbinder det hele.    

Lysholt er opdelt i sektioner, så børnene får en fornemmelse af at gå i en mindre enhed, selvom bygningen er stor.

Når man ankommer til Lysholt er der skilte, som guider besøgende den rette vej.

Der er særlige p-pladser forbeholdt skole og specialtilbud ved hovedindgangen.